Inspirerende, motiverede og fascinerende kvinder

27. apr. 2023 · 3 min læst

Inspirerende, motiverede og fascinerende kvinder

Mia®-fællesskabet står for kvinders roller og stemmer i vores samfund. Vi fejrer, at mange fantastiske kvinder former vores verden og bidrager aktivt til vores nuværende tilstand med deres absolutte beslutsomhed. Denne artikel er blot et eksempel på nogle af de mange kvinder, der har en betydelig indflydelse på vores liv. Selvom de arbejder i forskellige områder, er nogle af dem kendte, mens andre er banebrydende inden for deres specialer. Men uanset hvor forskellige de er, deler de det samme teoretiske perspektiv: de er interessante og kloge kvinder, der har lært at udvikle deres passion i livet takket være deres selvtillid, empowerment og det faktum, at de går efter deres mål.

Mari Sako

Japan

Mens Sako studerede til en mastergrad i landbrugsvidenskab på University of Tokyo, tilbragte hun mere end 3 år i Bangladesh med at udvikle et projekt, der skulle give bedre sundhedspleje og adgang til behandling for alle, inklusive folk i landsbyer og landregioner, hvor medicinsk behandling kan være svært at få. Hun brænder for udviklingslande, og hendes tilgang, der blandt andet omhandler brugen AI (kunstig intelligens) og japansk teknologi og IKT (informations- og kommunikationsteknologi)1, har til formål at "udvikle billige og effektive nye helbredsundersøgelser i Bangladesh." I et interview2 fortalte Sako en anekdote om et telefonopkald fra en bonde i et lokalområde. Takket være Miup-screeningsteknologien, som Sako havde udviklet, havde han fået at vide, at han havde en kronisk sygdom. "Han ringede til mig personligt," fortalte hun og påpegede, at uden dette system ville hans liv have været i fare.

Cristina Rossi

Schweiz

Cristina Rossi, CEO, medstifter af b-rayZ, er en bemærkelsesværdig kvinde, der er en del af det schweiziske startup-økosystem og en af de bedste kvindelige iværksættere valgt af Venture Lab.

Professor Rossi er leder en AI-drevet MR-virksomhed, som finder abnormiteter i brystvæv. I en af hendes blogposts3 fremhæver hun den generelle mangel på personale i sundhedssektoren, og hvordan dette problem har gjort at presset inden for brystkræftscreening har nået sine grænser og negativt påvirker kvaliteten af forebyggende sundhedsydelser til kvinder. For at tackle manglen på personale foreslår hun "at bruge kunstig intelligens i mammografiscreening, da det kan reducere byrden på sundhedspersonalet og samtidig forbedre både sikkerheden og præcisionen af undersøgelsen".

Annie Ernaux

Frankrig

Annie Ernaux blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2022, og er den første franske kvinde og den 17. kvinde i alt, der har modtaget denne hæder. Under sin tale i Stockholm4 sagde hun, at "Nobel-prisen er med til at legitimere kvinder i litteraturen", og at prisen var "et udtryk for retfærdighed og håb for alle kvindelige forfattere." Ernaux er en af de mest anerkendte forfattere i sit land, og skriver faglitteratur og romaner om dagligdagen i Frankrig. Hendes bøger understreger den store ulighed hvad angår køn, sprog og klasse. Hendes tankevækkende og til tider provokerende forfatterskab omfatter blandt andet Happening (L'Événement), A Man's Place (La Place) og I Remain in darkness (Je ne suis pas sortie de ma nuit), som er nogle af hendes mest populære og bedst sælgende værker.

Celia Paul

Storbritannien

Celia Paul er en meget talentfuld maler, og hendes arbejde kan ses i forunderlige samlinger på British Museum, V&A og Metropolitan Museum i New York. I et interview5 omkring inspirerende og nutidige kvinder i National Portrait Gallery talte hun om kvinder og hendes malerier: "kvinder bekymrer sig meget om, hvordan de ser ud, og det kan påvirke sandheden af deres blik." Hun sagde også, at kvinder "virkelig har brug for at forstå dem selv, når de laver selvportrætter, fordi kvinders position i kunsthistorien ikke er særlig stor." Nogle af hendes bedste intime skildringer omfatter bl.a. Memory and Desire, Self-Portrait, My Studio, The Sea and the Mirror, Stillness og mange andre værker.



Hvilke andre kvinder hvor du kommer fra gør dig stolt? Kom med forslag, lav en liste over fantastiske kvinder og del den på de sociale medier. Lad os sammen skabe nutidens Mia®-kvinder!

Del denne blog:


Referencer

  1. JICA Project SDGs miup x Konica Minolta (n.d). Retrieved from https://miup.jp/wp/wp-content/uploads/2019/08/miup_jica.pdf
  2. GRASSROOTS AMBASSADOR: Japanese Individuals Contributing Worldwide Health for All through Innovative Examination System and Remote Healthcare (n.d.). Retrieved from https://www.japan.go.jp/tomodachi/2019/autumn2019/bangladesh.html
  3. Cristina Rossi, How the healthcare workforce shortage is jeopardizing the quality of breast cancer screening. 20 December 202, https://news.b-rayz.ch .
  4. MLA style: Annie Ernaux – Nobel Prize lecture. NobelPrize.org. Nobel Prize Outreach AB 2023. Wed. 25 Jan 2023. https://www.nobelprize.org/prizes/literature/2022/ernaux/lecture.
  5. Reframing Narratives: Audio Series. Artist Celia Paul on self-portraiture. December 2021. National Portrait Gallery. https://www.npg.org.uk/collections/reframing-narratives-women-in-portraiture/reframing-narratives-film-series

Relaterede blogs