Bevidst kost og ernæring:
Lær hvordan du giver næring til din krop, sind og sjæl

Skal vi vælge at leve for at spise eller spise for at leve? Vi ved alle, at det er vigtigt at spise for at overleve, men mad er så meget mere end bare brændstof. Det er en fest med familie, venner, bånd og kultur. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar her, men én ting er sikkert: Et sundt forhold til mad er på mode. Paola Cóser, der er uddannet ernæringskonsulent med speciale i bevidst spiseadfærd og med en kandidatgrad i fedme og vægtkontrol, har valgt en multikulturel tilgang. Ved at trække på sin viden og omfavne forskellige kulturer har Paola udviklet en metode til at skabe en bevidst forbindelse med mad. Gør dig klar til et smagsfyldt eventyr, der vil nære både krop og sjæl.

Mad holder os i live. Det er let at overse dette faktum, når vi tankeløst går gennem processen med at beslutte, hvad vi skal spise. Sagen er dog den, at ethvert valg af mad betyder noget. Så i stedet for at køre på autopilot, så lad os tage et øjeblik til at værdsætte styrken ved at spise bevidst. Pablo Neruda, en af verdens mest elskede nobelprisvindere i litteratur, bragte mad til live. I sin poesi tog han en masse simple ingredienser og forvandlede dem til noget helt ekstraordinært. I sine Elementary Odes kaldte han tomater for "jordstjerne" og beskrev løg som " klare som en planet, bestemt til at skinne". Selv artiskokker blev beskrevet som "den pansrede grøntsag", hvilket understregede kraften i frisk mad som noget magisk, meningsfyldt og med en sociologisk tilgang.

Ligesom Neruda understreger Paola Cóser den overnaturlige kraft, der er mellem mad og mennesker og bevidst ernæring. I sin konsultation i Madrid hjælper hun folk fra bl.a. Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien. Takket være sin bachelorgrad i fysisk aktivitet og sportsvidenskab anerkender Cóser behovet for at øge bevidstheden og genskabe forbindelsen til mad.

1. Hvad vi spiser, eller hvordan vi spiser, er ikke noget, der undervises i på skoler og universiteter. Selv for voksne er det nogle gange svært at få et sundt forhold til mad. Som en del af dette kan man overveje de alarmerende fedmeprocenter i lande som USA (hvor 36,3% af alle voksne er overvægtige¹) eller sygdomme relateret til et anstrengt forhold til mad. Baseret på dette, hvad vil så være det første skridt mod at blive positivt bevidst om vores forhold til mad?

Der er tre trin i processen med bevidstgørelse, der fører til positiv forandring. Dette kaldes Model of Prochaska og DiClemente. Vi befinder os for det første i før-overvejelsesfasen, hvor der ikke er nogen intention om forandring. På dette tidspunkt er vi ikke bevidste om vores madvaner. Vi spiser, men tænker ikke over, hvilken indflydelse vores kost har på vores helbred. Derefter går vi ind i overvejelsesfasen, hvor vi faktisk indser, hvad der foregår, fordi vi føler os utilpasse og usunde. I denne fase er vi stadig ikke klar til at handle, så vi opfatter og overvejer kun situationen. I denne tilstand af ambivalens tænker vi måske: "Jeg ved, at jeg er nødt til at ændre noget," men der er endnu ingen handling. Vores sind er stadig i sin komfortzone, fordi det kompenserer, og det er nemt at blive ved med at gentage de samme mønstre.

Man kan sige, at bevidsthed ikke er ensbetydende med forandring. Det tager ofte et stykke tid at nå frem til handlingsfasen og strategien. Det sker for alvor, når en nødvendighed udløses eller en stærk oplevelse fører til handling. For eksempel ser du pludselig din kostadfærd afspejlet i en anden og beslutter dig for at gøre noget ved det. Denne fase er faktisk fremragende, da det er det første skridt mod bevidst ernæring og succes.

2. Hvert land har sin egen ernærings- og fødevarepolitik. For eksempel offentliggør NHS i Storbritannien sine egne fødevareguider og råd til en afbalanceret kost på sin officielle hjemmeside.² Det er en stor hjælp at have let adgang, men hvordan kan vi indføre bevidsthed og gode vaner til at skabe forandring? Hvordan kan vi opbygge vaner til at udvikle et godt forhold til mad?

De fleste ved, at frugt og grønt er sundt og en del af en afbalanceret kost, men folk er nødt til at indarbejde dem i tilstrækkelige mængder i deres daglige kost. Det er vigtigt at indarbejde vanen ved at gentage den.
Til det formål er det nødvendigt at ønske, at noget skal ske, og så konstant gentage vanen. Bevidsthed er i dette tilfælde endnu vigtigtere, og bevidst ernæring betyder at være klar over, hvilke fordele sund ernæring vil give mig, hvordan jeg har det, når jeg spiser sundere, og hvilke ting, der hindrer mig i at få det til at ske.

Der er mange mønstre, der forstyrrer vores intentioner i hverdagen. For mig var det forholdet til mad i min barndom, i stressede øjeblikke eller på grund af den konstante eksponering for reklamer og fastfood osv.
Så for at skabe nye madvaner er det afgørende at være opmærksom på vores nuværende situation og vide, hvilken adfærd vi ønsker at ændre og hvorfor. Samt hvilke fordele vi vil opnå, og hvad vi er villige til at opgive for at opnå andre fordele.
Det er vigtigt at skabe reelle forandringer uden at være for striks med den mad, vi holder meget af. Vi skal også observere hvilke områder af vores liv, der kan blive påvirket, såsom det sociale liv, familielivet, stress og overbevisninger. Det handler ikke kun om at indtage sund mad, men også om hvordan man forholder sig til den.

3. Enrique Rojas, professor i psykiatri og direktør for det spanske institut for psykiatrisk forskning, siger i sin bog 5 Tips to boost intelligence³ , at "beslutsomhed er, at vide hvordan man venter, og hvordan man fortsætter". Han påpeger også vigtigheden af vilje og siger, at "viljen er kronjuvelen; en person med vilje kommer længere end en intelligent person". Hvordan hjælper vilje og udholdenhed med at forbedre vores forhold til mad? Og især: Hvordan kan vi begynde at arbejde mere bevidst med det?

Min erfaring er, at når det kommer til mad, er det normalt viljestyrke, der gør det muligt for de fleste at begynde forandringen, og det er bare genialt. Men viljestyrke kan være en kortsigtet faktor med en udløbsdato. Selv om viljestyrke ofte har at gøre med ønsket om at nå mål og bruge den styrke og energi, der er nødvendig for at nå dem, mener jeg, at bevidsthed er grundlæggende for at begynde enhver forandring. Når du føler behov for at gribe den impuls og begynde at lede efter strategier og hjælp, så kan du se, at denne styrke kan udvikles. Trin for trin begynder du at indarbejde de ønskede ændringer.

Udholdenhed og disciplin er supervigtig, og det er det, der skaber en ny kost. I dette aspekt er forandring altid mulig gennem gentagelse, at lytte til din krop, dine fornemmelser for hvordan du forholder dig til mad sammen med alt andet, der forhindrer dig i at opnå det.

4. Mad er også et socialt og kulturelt fænomen ud fra en sociologisk tilgang. Det er også en vigtig ressource for den enkelte, familien og samfundet. Med udgangspunkt i dette, hvordan påvirkes madvalg af familien eller det sociale miljø?

Det er ret interessant. Mad forbinder os med alting. Det er grundlaget for vores eksistens og har været med os siden begyndelsen af vores liv. Vi kan lugte noget, der bringer os tilbage til vores barndom eller vores land på en positiv eller negativ måde, hvilket faktisk påvirker os i vores valg af mad.

Hver familie har sine egne madvaner og en særlig måde, hvorpå mad sættes i kontekst. Med det mener jeg, at mad kan være en handling af kærlighed og beskyttelse. Men det kan også betragtes som noget negativt, måske når der opstår konflikter under spisningen, der indføres forbud, eller der er problemer i familien. Så følelser og mad hænger tæt sammen.
Noget lignende sker i den sociale og kulturelle sfære, fordi hvert land har sin egen gastronomi og sine egne ritualer med mad. Denne konstante eksponering for bestemte fødevarer forstærker også vores forhold til det sted, hvor vi bor.
At blive bevidst om disse familiemæssige og sociale vaner er fundamentalt og yderst positivt. For eksempel er det vigtigt at indse, hvad der er godt for os, så vi kan træffe et mere bevidst valg mellem, hvad vores krop har brug for, og hvad vi kan undvære. Desuden kan det at indse, hvilke følelser, adfærd og holdninger der betinger vores vaner, hjælpe os med at eliminere nogle mønstre i mad og styrke andre.

5. Spanierne vil have den længste forventede levealder i 2040⁴ og vil overgå Japan. En af årsagerne er den måde, folk spiser på. En undersøgelse⁵ fra det spanske sundhedsministerium påviste, at middelhavskosten udgør et sundt spisemønster til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i New England Journal of Medicine, ⁶ er verdens største kliniske forsøg, der undersøger fordelene ved middelhavskost. Baseret på dette, hvilke ingredienser i middelhavskosten er afgørende for vores helbred?

I middelhavskosten prioriteres frugt og grønt, og det er vigtigt at indtage fedt af god kvalitet som f.eks. ekstra jomfruolivenolie (EVOO). Nødder og fisk, bælgfrugter, fuldkorn, mejeriprodukter sammen med æg, hvidt kød (helst mindre rødt kød) er også gode fødekilder.

Frugt og grønt gør denne kost sund ikke kun på grund af bidraget af fibre, vitaminer og mineraler, men også fordi frugt og grønt har et stort antal bioaktive stoffer. Disse komponenter påvirker celleaktivitet og fysiologiske mekanismer med gavnlige effekter for helbredet. Blandt dem kan vi finde betacarotener (gulerødder, græskar), lycopen (tomat), anthocyaniner (druer, hindbær, blåbær, brombær), klorofyl (grønne blade), lutein og zeaxanthin (spinat, majs, avocado, melon). Glycosylater (broccoli, kål), med deres antioxidante virkning, forebygger ikke kun sygdomme, men bidrager også til lang levetid.

Det er også fantastisk at inkludere fedtstoffer af god kvalitet som EVOO, fed fisk og nødder, der giver flerumættede fedtstoffer (omega-6 og omega-3). En balance mellem denne type fedt forebygger inflammatoriske processer i vores kroppe og hjælper med at forebygge hjerte-kar-sygdomme, diabetes og depression, når det ledsages af en sund livsstil.

6. Bevidst ernæring fokuserer på spiseoplevelser, følelser i vores krop og selvfølgelig en fysisk og mental tilgang til spisning. I den sammenhæng, kan du give nogle tips til harmonisk næring af vores krop, sind og sjæl?

Når jeg taler om sundhed, inkluderer jeg sind, krop og følelser. Med det mener jeg, at jeg ikke kan arbejde koncentreret med ét område og lade de andre ligge.
Mad er tæt forbundet med holdninger (sind), følelser og kropslige behov, så når jeg arbejder med mine patienter, lægger jeg disse tre områder sammen, for at de kan nå deres mål.
For at nære kroppen foreslår jeg, at du introducerer mere frugt og grønt (bioaktive komponenter) i din kost. Ud over at passe på din krop anbefaler jeg, at du starter med blide bevægelser, såsom yoga eller gåture, så du kan træne din krop med bevægelse.
For at være opmærksom på vores tanker og følelser anbefaler jeg på det kraftigste, at du også reflekterer. Meditation er også vigtigt. Men når der er meget mental støj, er det bedre at starte med en meditation i bevægelse. Det betyder at være til stede, mens man udfører en aktivitet, f.eks. at gå. For eksempel er jeg fokuseret på min krop, fornemmer musklernes bevægelser og er til stede i min vejrtrækning.

Er du klar til at dykke ned i hemmelighederne bag at pleje din krop, sind og sjæl? Du behøver ikke lede længere end det fantastiske Mia^®-Fællesskab! Vær med i samtalen, og opdag en verden af wellness-visdom.